lørdag den 4. juni 2011

Skadedyr og vagtler!



Så er Noahs Ark igen blevet udvidet: Denne gang med 3 små vagtler, som skal gøre nytte i drivhuset. Vores lille nektarin-træ er blevet angrebet af spindemider og der er myrer i overflod i drivhuset. I stedet for at bruge vamle sprøjtegifte har jeg valgt at indkøbe 3 vagtler, som nu er flyttet ind i varmen.
Og de er bare så søde! I løbet af en dag er de faktisk blevet tamme - de kommer gerne hen og "snakker", når man bare går forsigtigt rundt derinde - og så er de nemme at lokke med lidt birkes eller sesamfrø, som de bare elsker.
De ankom i går eftermiddags - og allerede her i formiddag er der ikke en myre at se i drivhuset. Så man må sige, de gør det godt. Vi er spændte på at se, om der også kommer gang i noget æglægning på et tidspunkt - men foreløbig skal de lige blive "voksne".

Og så har vi jordens mest forkælede ælling gående rundt. Den er eneste resultat fra vores ene moskusand - og den går nu rundt og prinser den sammen med sin mor og gæssene. Især er gasen meget obs på at passe på den lille - alt, hvad der kommer i nærheden af hans "plejesøn" bliver omgående jaget væk. Sjovt, at nogle dyr bare adopterer hinandens unger uden vrøvl og bøvl - det var der mange mennesker, der kunne lære noget af!!
Plejefar, mor og lille forkælede ælling!

2 kommentarer:

  1. Bravo til brug af vagtel for at slippe af med skadedyr. Jeg bruger min vagtel til at rense drivhuset og også i huset selv for at slippe af med flyvende myrer. Jeg har holdt vagtler organisk siden 2000, de er vidunderlige små fugle. Hilsner fra Normandiet, Sue (The Holistic Hen)

    SvarSlet
  2. Har haft vakler i drivhuset ,de gør et fremragende arbejde ,men mine er en del sky ,vil prøve med birkes samt sesam og de smager godt grydestegt med persille Hilsen Jesper

    SvarSlet